18,7 millioner kroner skal styrke udviklingen i landdistrikterne og på de små øer
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 49 projekter fra hele landet, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
Foto: Ulrik Jantzen
Midlerne gives i støtte til projekter, der kan skabe udvikling og gode levevilkår i både landdistrikterne og på småøerne.
Minister for byer og landdistrikter, Signe Munk:
- Midlerne fra landdistriktspuljen er en vigtig håndsrækning til det lokale initiativ og fællesskaber. Det er penge, der kan gøre en forskel i lokalsamfundet. Jeg ser frem til at følge projekterne.
Den Nationale Landdistriktspulje havde den 22. april 2026 frist for ansøgninger om støtte til projekter. Plan- og Landdistriktsstyrelsen modtog i alt 158 ansøgninger med et samlet ansøgningsbeløb på i alt 65,2 millioner kroner.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål om Landdistriktspuljen, kan du kontakte Plan- og Landdistriktsstyrelsen på tlf. 41 71 78 97 eller på landdistriktspulje@plst.dk.